4 råd til forebyggelse af allergi

Dem, der har allergi, ved, hvor irriterende og generende det kan være. Uanset om det er høfeber, pollenallergi, hudallergi eller støvallergi. Derfor vil du sikkert også gerne undgå at udvikle allergi. Men ved du ikke, hvordan du bedst forebygger, så læs med her, hvor du får 4 råd til, hvordan du holder allergi for døren.

1. Giv hjemmet frisk luft

Et godt indeklima er vigtigt for forebyggelsen af allergi. Derfor kræver det, at du altid sikrer, at hjemmet har frisk luft. Det kan du gøre effektivt med Nilan ventilation, der sørger for at skifte den gamle luft ud med nyt.

Du kan også selv hjælpe på vej ved at lufte grundigt ud flere gange om dagen i et interval på 10 minutter. Husk, at det ikke nytter noget at lufte ud i den ende ene af hjemmet og regne med, at den friske luft spreder sig til resten af boligen. Det skal der gennemtræk til for.

2. Gå efter produkter med Den Blå Krans

For at mindske risikoen for udvikling af allergi er det en god idé at holde sig fra parfumerede cremer og plejeprodukter. Når du skal købe en bodylotion eller ansigtscreme, så gå efter produkter, der er Astma-Allergi mærket. Det kan du se, at de er, hvis de er mærket med Den Blå Krans. På den måde kan du smøre dig ind i cremer, uden du behøver bekymre dig om risiko for allergi.

Husk også, at det er en god idé at sprøjte parfume på tøjet frem for huden, hvis du gerne vil dufte godt.

3. Vask dit tøj inden brug

De fleste af os tager straks nyt tøj på, når vi har købt det. Problemet er bare, at der kan sidde store mængder farverester i tøjet, når det er helt nyt. Sørg derfor for at vaske det i vaskemaskinen, inden du bruger det. På den måde får du vasket rester af farve ud af tøjet.

Det er tilmed en god idé at tørretumble tøjet, hvis det kan tåle det. Tørretumbleren trækker nemlig de overflødige fibre ud af tøjet. Og det betyder, at de ikke sidder og irriterer huden, når du trækker din nye yndlingsbluse på.

4. Gør rent – men med omtanke

Det er vigtigt at svinge både støvsuger og -klud i hjemmet ca. en gang om ugen, så du holder støvet bedst muligt væk. Men når du gør rent, gør du klogt i at vælge de rigtige rengøringsmidler. For med de rigtige midler til rengøring behøver du ikke flere end 4-5 forskellige produkter. Når du bruger produkterne, så husk altid at bruge handsker, så de skrappe midler ikke rammer din hud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *