Weekend er for de fleste lig med kvalitetstid og afslapning. Har du en weekend med luft til at lave hyggelige hjemmeprojekter, så får du her 5 gode ideer til, hvad du kan bruge din weekend på – og som skaber velvære.
Gå i køkkenet og fremtryl lækkerier
Brug en del af din weekend på at trække i forklædet og kreer lækkerier til aftenhygge eller den kommende uge. Det kan både være lækre pizzasnegle, hjemmelavede bolcher eller søde muffins med chokoladestykker. Mulighederne er mange. Gør rengøringen og ikke mindst bagningen let for dig selv med en praktisk bagemåtte.
Mal en væg i stuen
Måske har du længe været træt af de kolde hvide vægge i din stue. Og hvorfor så ikke gøre noget ved sagen? En klat maling kan gøre underværker for det samlede look i din bolig. Gå gerne efter bløde, sarte jordfarver for at skabe et roligt og samtidig varmt udtryk i rummet – og det vil i sidste ende give dig en rar fornemmelse, hver gang du opholder dig i din stue.
Lav hjemmespa
Ser din hud lidt trist og grå ud? Så trænger den med garanti til lidt kærlighed. Tag et dejligt langt bad – eller endnu bedre et karbad – med roligt musik og et par stearinlys tændt. Det sætter den rigtige spastemning. Skrub din hud blidt med en peeling, giv dit hår en kur og forkæl din hud med en maske eller lækker lotion.
Fordyb dig i en bog
Hvis du ikke har lagt de store planer for weekenden, så giv dig selv lov til at fordybe dig i en spændende selvbiografi eller en medrivende krimi. Varm en kop te, kryb under et lunt tæppe og sæt dig i dit yndlingshjørne med et godt læselys. Det bringer dit stressniveau helt i bund.
Forkæl dig selv med en shoppetur
Nogle gange trænger vi til et selvtillidsboost. Tag derfor dankortet med og begiv dig på en shoppetur. Forkæl dig selv med et feminint sæt undertøj, en smuk ny bluse og et par velsiddende bukser. Det giver følelsen af at se godt ud helt fra inderst til yderst.