Døden er en naturlig afslutning på livet. Dog kan tabet af et familiemedlem være hårdt, da man som pårørende bliver konfronteret med svære følelser og sorg. Midt i denne første tid kan det for mange efterladte være dejligt at planlægge en smuk begravelse, hvor den afdøde æres på bedste vis. Læs med i denne artikel, hvor vi giver dig inspiration til en flot begravelse, så du er klædt godt på til engang i fremtiden.
Find en god og lokal bedemand
Når et menneske dør i Danmark, så er det som oftest den nærmeste familie, som står for at planlægge begravelsen. Her vælger rigtig mange danskere at få hjælp af en professionel bedemand, der er en fagperson som dagligt arbejder med døden og alt det praktiske vedrørende begravelser.
Mange familier vælger i denne forbindelse en lokal bedemand, hvilket er nemt og praktisk, når du og din familie fx første gang skal mødes og tale med bedemanden. I dag er der mange dygtige bedemænd at vælge imellem. Du vil derfor kunne finde en bedemand i Esbjerg, såvel som i Aarhus eller et andet sted nær dig.
Begravelse eller bisættelse
Når du møder din bedemand vil et af de første spørgsmål som oftest være, om I ønsker en begravelse eller en bisættelse. I dag vælger flertallet bisættelser, hvor den afdøde brændes, hvorefter der laves en urnenedsættelse ved et mindre gravsted.
Hvilken type begravelse, der er den rette for dig og din familie, er dog helt op til jer. Det kan i denne forbindelse være relevant at huske på, om den afdøde selv har ytret eller nedskrevet ønsker for sin begravelse. Har han eller hun ikke gjort dette, kan du med fordel tage en samtale med din bedemand og finde frem til den rette beslutning.
Skab en smuk stemning med blomster, lys og musik
I kirken er der flere måder at skabe en smuk stemning under selve ritualet. Denne del betyder ofte meget for de efterladte, da de ønsker at ære den afdøde ved at pynte flot op.
Som efterladt vil blomster være et godt sted at starte, når det kommer til at gøre kirken smuk. Her kan fx købes en blomst til kisten med den afdødes yndlingsblomster. Stearinlys er på samme måde en fast del af mange begravelser, hvilket mange kirkegæster også sætter pris på.
Afslutningsvist vil du, når du arrangerer en begravelse, få mulighed for at vælge salmer i kirken. Den rette salme kan være meget rørende, hvorfor mange efterladte holder af at udvælge sange til begravelsen, som er personlige og har noget på hjerte.