En frokostordning på arbejdspladsen betyder mere, end du tror. Har du derfor ikke en ordning for dig og dine ansatte, kan du her læse mere om, hvorfor en frokostordning er en god idé, og hvilken værdi det giver for dig, dine ansatte og virksomheden som helhed.
En god service for dine ansatte
En frokostordning er bare en god service, der viser, at du er villig til at gå langt for dine ansatte. Så er de fri for at smøre madpakke eller gå over på den anden side af gaden og hente noget selv. Med en frokostordning kan de få sund, lækker og frisk mad hver eneste arbejdsdag. Det giver frokostpausen lidt mere værdi, og det er med sikkerhed noget, som dine ansatte vil støtte op om og betale en skilling for. Hvis ikke, er det jo frivilligt, om man vil være med eller ej.
Optimer glæden og arbejdsindsatsen med sund mad
En frokostordning er ikke bare god service for dine ansatte, men også god service for dig. Med en sund frokostordning vil du få gladere medarbejdere, der kan levere bedre resultater. Sund mad er vigtigt og medvirker til at holde et højt energiniveau. Det vil på sigt give bedre resultater for din virksomhed. Dertil vil en sundere livsstil resultere i færre sygedage hos dine ansatte, og du kan med god samvittighed sige, at du er med til at sørge for et bedre helbred blandt medarbejderne i virksomheden.
Skab sociale relationer mellem dine ansatte
En virksomhed drives bedst, hvis de ansatte har det godt med hinanden. Med en frokostordning vil du sørge for, at dine ansatte socialiserer sig i frokostpausen, og de vil med største sandsynlighed sidde at snakke og skabe sociale relationer til hinanden. Det er både til gavn for dig, dine medarbejdere og virksomheden som helhed. Derfor må man ikke undervurdere, hvordan en frokostordning kan påvirke dine ansattes forhold til hinanden.