5 tips til friske og smukke fødder

Bare fordi sommeren går på hæld, og fødderne snart skal gemmes væk i sko og store støvler, bør du alligevel holde dine fødder smukke og velsoignerede med en god og sund fodpleje.

Her får du 5 tips og gode råd til, hvordan du bedst plejer dine fødder, så de altid er silkebløde og velplejede at se på.

Sørg for at skylle fødderne grundigt

I det daglige bad vasker du sikkert fødderne ligesom den resterende del af kroppen. Men hvis du ikke husker at vaske sæben grundigt af fødderne, tørrer huden ud. Husk derfor at vaske fødderne grundigt fri for sæbe med lunkent vand.

Tør dig bag øret – og på fødderne

De fleste af os tørrer os grundigt på ryg, i ansigt og under armene – ja stort set alle steder på kroppen. Men mange af os glemmer at tørre fødderne godt, når vi træder ud af badet. Det er især vigtigt at tørre grundigt mellem tæerne, da du ellers risikerer at få fodsvamp. Svamp stortrives nemlig i fugtige og mørke miljøer – og træder du straks ned i en sok i al stress og jag, opstår de bedste betingelser til at udvikle svamp på huden på dine fødder.

Rene strømper er et must

Du skal naturligvis skifte strømper hver dag for at undgå de mange bakterier, der ellers sætter sig i strømper og på fødder. Brug gerne strømper i naturmaterialer. De er nemlig gode til at absorbere fugt, hvorimod kunstige materialer ikke på samme måde tillader huden at ånde. Derudover skal du også bruge strømper, som ikke strammer om dine fødder og tæer – det kan nemlig risikere at lukke blodomløbet.

Fjern effektivt hård hud

Døjer du med hård hud på fødder og tæer? Så er det et tegn på, at din hud er blevet belastet i en længere periode. Det kan være ved for stramtsiddende fodtøj. Den hårde hud kan sætte sig som ligtorne, og derfor er det vigtigt at komme den til livs.

Sørg derfor for at sætte fødderne i et fodbad og skrub forsigtigt men samtidig effektivt med en køkkensvamp. Smør herefter ind i en god, fedtet og fugtgivende creme – dog ikke mellem tæerne. Gentag behandlingen om nødvendigt.

Nail dine fødders udseende

Velplejede negle er vigtigt for smukke fødder. De skal hverken være for korte eller for lange. Og vigtigst af alt er, at du klipper dem lige over. Klipper du dem for langt ned i siden, er der større risiko for nedgroede negle og betændelse. Og det er smertefuldt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *