Trivsel på arbejdspladsen er vigtig for at udføre et godt stykke arbejde. Men trivslen smitter også af på resten af dagligdagen. For trives du ikke på job, bliver du hurtigere irriteret, ligesom du lettere mister fornemmelsen af overskud. Trives du derimod på din arbejdsplads, gavner det også resten af din hverdag. Derfor er der god grund til at gøre en indsats for at optimere din egen trivsel på job.
Undgå ømme og spændte muskler
De fleste med et kontorjob og mange stillesiddende timer foran en computerskærm kender sikkert til ømme og overbelastede muskler. Kroppen er ikke bygget til at sidde ned så mange timer af dagen, og derfor skal du hjælpe den godt på vej. Det kan du eksempelvis gøre med et ergonomisk tastatur og en skånsom RollerMouse.
En RollerMouse er en ergonomisk mus, der ligger foran dig i stedet for ved siden af dig. På den måde strækker du ikke armen i en belastende og unaturlig stilling hver eneste dag. Det reducerer smerter og forhindrer skader som tennisalbue og musearm.
Spørg efter fleksible arbejdstider
Har du et kontorjob, er det i mange tilfælde muligt at få fleksible arbejdstider. En arbejdsdag behøver ikke længere være fra 8-16 hver eneste dag. I dag er der i højere grad fokus på at få arbejds- og privatliv til at gå op i en højere enhed.
Hvis der ikke allerede er en fleksibel arbejdskultur på din arbejdsplads, så luft idéen for din arbejdsgiver. Det vil give dig bedre mulighed for at tilpasse jobbet til din hverdag og dit liv – og på den måde vil det give dig langt større trivsel, fordi du selv har mulighed for at arbejde, når du føler dig mest oplagt og effektiv.
Tag med til sociale arrangementer
Har du svært ved at finde tid til at tage med til sociale arrangementer på jobbet? Så kan det være en god idé at opprioritere det til fordel for noget andet. Det skaber nemlig en helt anden trivsel og dynamik på en arbejdsplads, hvis du deltager i sociale arrangementer.
Det skaber ikke bare bedre trivsel for dig, men også resten af arbejdspladsen, fordi alle er interesserede i at skabe et godt sammenhold. Og når du og dine kolleger kender hinanden bedre privat, kan det også gavne jeres samarbejde i arbejdssammenhænge.